Medarbejdere på Radio Odsherred:
Per Jørgensen
Den faste rygrad i radioens virke. Per har været
med omkring lokalradioen i Rørvig næsten lige siden
starten i 1995. I mange år virkede han som kasserer for
foreningen bag radioen. I dag er han atter kasserer for foreningen
Odsherred Mediecenter, der er ansvarlig for driften af Radio
Odsherred.
Per har i mange år virket indenfor foreningslivet i Odsherred.
Især har hans uegennyttige virke været kendt i forbindelse
med foreningen Vig Bio's Venner, Odsherreds Rytmiske Musikforening og
den Økolokale Indkøbsforening.
Det er derfor helt naturligt, at det er Per, der er Radio Odsherred's
Aktivitetskalenderbestyrer, og at han herunder også holder styr
på de nye film i Vig Bio.
Du kan skrive til Per Jørgensen på adressen perj@radioodsherred.dk
Jonas Berg

Teknikken har Jonas's hjerte - Jonas er Radio
Odsherred's tekniske hjerte - eller hvor'n er'et nu det hænger
sammen...
Hvor om alting er, så er Jonas i stand til at fremtrylle
fremragende lyd og skabe løsninger på krævende
produktioner selv med en altid slunken kasse og skrabede remedier i
øvrigt. Fænomenalt - så er det sagt!
Det er således Jonas, der står bag opbygningen af Radio
Odsherred's studie og de tekniske faciliteter. Også i
forbindelse med radioens eksterne produktioner - f.eks. Vig Festivalen
- er det Jonas's evner, der står bag. Han står nu også
selv temmelig ofte foran mikrofonen. Det sker i forbindelse med
musikradioen, som er Jonas's opfindelse - hans barn - som han hæger
om og nurser med sjælden omhyggelighed. Jonas har været på
Radio Odsherred siden 1997, og du kan skrive til Jonas på jonas@radioodsherred.dk
Hans Henrik Guldstrøm

Det startede med Radio Mercur, hvor jeg selv også lavede
børneudsendelser.
Min interesse for popmusik har jeg vel haft lige siden da, og har med
allerstørste glæde vedholdt dette. Derfor er jeg lykkelig for i dag,
at tilrettelægge og præsentere "Pophjørnet" i Radio
Odsherred.
Henvendelse til Hans Henrik på mail:
hhg@radioodsherred.dk
David Nederby Jessen

David har altid været med på sidelinjen i vores
radio. Med tiden har han fundet sig så godt tilpas her, selv om han
er bosat helt i Frederiksværk, hvor han også laver radio for Radio
Halsnæs.
David er blind, men udfører alt teknik med sendeudstyret perfekt, og
leverer nogle prægtige udsendelser, så som Søndagsbasen, og
afvikling i al almindelighed.
|
Søren Westh

Interessen for og virket indenfor musik, kultur og
politik har ført Søren viden om og herunder senest til
Radio Odsherred, hvor han har været siden årtusindeskiftet,
og som fastansat journalist i 2002.
Tidligere blev interesserne parret musikpolitisk indenfor
amtsmusikudvalg, repræsentantskab for Statens Musikråd,
Fajabefa, Dansk Rock Samråd, Jazzkredsen og mange, mange andre
steder - fagligt bl.a. som medborgerhuschef i Holbæk og som
klubleder i Odsherred gennem mange år.
Journalistisk har Søren bl.a. en fortid som medstifter af
LineOut - tidsskriftet for Rytmisk Musik. Søren var bladets
ansvarshavende redaktør og leder-skribent fra 1993 - 95.
Søren tilrettelægger og afvikler Lokalpolitisk Forum og Ugens Aktuelle Gæst - redigerer, producerer og
afvikler musikprogrammerne World Jazz Online og Musiktaggen.
Du kan skrive til Søren Westh på swesth@radioodsherred.dk
Martin Adelskov

Årgang 72. Bor sammen med kæresten (og hunden) i Odsherred. Læser
linjefag på University College i Holbæk. Derudover arbejder jeg
som politiker for lærerstuderende i Danmarks Lærerforening samt
er ansat som leder i OutPride Denmark der bl.a. laver Pride Radio
og PrideRadio.dk.
I 2009 blev jeg så valgt ind som formand for Odsherred
Mediecenter der varetager bl.a. Radio Odsherred.
Jeg har i de sidste 10 år bl.a været homo-aktivist i Polen
hvor jeg bl.a. har været med til at arrangere
ligerettighedsparader.
Skriv til Martin Adelskov på: martin@prideradio.dk
Kate Guldstrøm

Jeg er blevet helt bidt af lokalradio efter at have
hørt Pophjørnet, ja, så ville jeg også lave radio som er
søndagsbasen.
Henvendelse til Kate på mail:
kate@radioodsherred.dk
Jens Jørgensen (The Great Dane)

Jens er på 3. år med på radioens sendeflade. Han startede i 2009
med programmet "Kultguiden", siden var det det muntre
studievært samarbejde med Jonas Berg, som blev der hvor lytterne
hovedsagelig hørte Jens.
Jens´s interesse for politik, lokalt såvel som nationalt, har også
ført til flere programmer, og vil ligeledes fremover være et område
som han vil beskæftige sig med.
Et andet feldt er live-interview, overvejende med kunstnere der ligger
vejen forbi Nordvestsjælland. En lang stribe af landets kendte
udøvende, har været "i kløerne" på JJ. Der på vanlig
afslappende og humoristiske måde får selv store stjerner til at
glemme forsigtighed og interviewteknik.
Jens´s baggrund: Han er uddannet kok-hovmester med 20 år på
søfartsbogen. Han er autodidakt journalist, og har arbejdet 4 år som
sådan på lokalblad, der udover har han været restauratør i ca. 15
år. Hovedsagelig kendt for det Britiske/Irske Pub koncept "The
Great Dane", som han har etableret 3 restaurationer under siden
1995.
Har du idéer til et program som JJ evt. skulle tage sig af, skal
du endelig kontakte ham på tlf.: 6166 3267
Kontakt mail: jj@radioodsherred.dk
|