Lokalpolitisk Forum

Radio Odsherred tager fat omkring dialogen mellem borgere og politikere og sætter nu i programrækken 'Lokalpolitisk Forum' fokus på ovennævnte spørgsmål. Det sker i direkte sendte udsendelser hver søndag mellem kl. 12 og 13 startende søndag d. 30. august. Her inviteres kommunale beslutningstagere og andre Odsinger med markante synsvinkler til åben debat i studiet i Rørvig. Lyttere kan ringe ind til programmet og stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Debatterne bliver tematiske og vil ofte tage udgangspunkt i afgrænsede service-områder og problemstillinger. Eksempler herpå er: skole- og uddannelsespolitikken, institutionsområdet, ældreplejen, nye forvaltningsopgaver, sygehuspolitikken, kultur og fritid etc. Programmet for- og efteromtales her på siden, hvor der også planlægges oprettelse af en åben debatside.

På den vis mener vi i Radio Odsherred, at vi kan bidrage til forøget oplysning om og åbenhed over for borgere i Odsherred omkring den (måske) kommende kommunale virkelighed.

Det håber vi, at du vil deltage i. Det kan du gøre ved at holde dig klar ved telefonen om søndagen og ringe ind på tlf.: 59 91 88 01.

Studievært i programmet er Søren Westh.

Gæster i studiet:

Radio Odsherred - Vestergade 24 - DK- 4581 Rørvig